På den anden ende

Nicklas blev 5 år i søndags og det er naturligvis fejret på alle ender og kanter. Om søndagen var vi 15 til boller og kage og i morgen kommer børnehavegruppen til fødslesdag, så der har været liv i huset.

Kager skal der selvfølgelig til og selvom der rundt omkring på bloggene bliver vist det ene pragteksemplar efter det andet og mine slet ikke kan følge med der, synes jeg alligevel du skal se mine.

nicklaskage

Den først var fra i søndags. Den er lagt sammen af drømmekagebunde, chokolade creme, jordbær – rabarber mousse og banan.

Den næste er til i morgen, hvor børnehaven kommer og der skal være ridderfest i huset. Den består kun af chokolade kage, da jeg synes de fleste børn helst hopper over fyldet.

ridderkage

ridderkage1

N og 5-tallet er selvfølgelig fordi det er Nicklas vi skal fejre og han bliver 5 år.

Jeg kan mærke at for hver kage jeg laver bliver det sjovere og lettere, og selv om der går mange timer i en kage er det en fornøjelse.

Døgnet har hellers ikke timer nok i øjeblikket, vi har travlt på arbejde og 37 timer holder ikke, her hjemme har dagene også været fyldt, så strik kan jeg faktisk dårligt huske hvornår jeg har gjort og bloggen bliver også misvilligeholdt, men mon ikke det retter sig på et tidspunkt.

Søndagens og næste weekends projekt er at tømme, male og fylde drengenes værelser og så skal der byttes rundt på nogle ting. Marcus har bla. fået lovning på at få en computer ind på værelset og da jeg har bestilt ny bærbar slipper jeg af med 2 computer alrummet, da manden så overtager min nuværende. Det bliver en fryd.

Jeg har bestilt en HP envy 15 igennem en bruttolønsordning, en lækker maskine. Den kommer i løbet af december og jeg glæder mig :-)

Follow on Bloglovin
This entry was posted in blandet, Familien, Fra køkkenet, Mig by Janne. Bookmark the permalink.

About Janne

35 år, gift og 2 aktive drenge på 8 og 10. Strikker, bager og meget andet, elsker at samle folk omkring mig og er god til at finde overspringhandlinger. Ivrig fotograf med varierende resultat, elsker mit job - til tider nok lidt for meget.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>