Jeg trængte til at komme ud i det blå en tur, solen skinner og himlen er blå og det skal nydes i fulde grad. Ungerne se helst at vi blive hjemme i vores weekender, efter en travl uge trænger de til afslapning og leg, men det lykkes at lokke dem med noget så upædagogisk som en ny tegnefilm, som de ligger og ser nu.

Målet endte med at være Øster Hurup, vi havde hørt om isbjergene og blev enige om at se om de stadig var der. Det er lækkert at gå en tur på stranden og på havnen og suge solen til sig.

Det var en kold men god gå tur på stranden og havnen. Efterfølgende fik vi handlet og skyndte så så hjem og fik noget frokost på bordet for den friske luft gør en sulten.  Nu er jeg havnet i sofahjørnet, ungerne ser tegnefilm og gemalen aner jeg faktisk ikke hvad laver, men han har helt sikkert fundet et stille hjørne.

I går nappede jeg bilen en tur. P&P i vejgård havde garn udsalg for en 14 dages tid siden og jeg skulle da lige forbi og se om der skulle være nogle spændende rester og selvfølgelig kom der lidt med hjem. Hjerte kunstgarn, ikke fordi det var billigt, men fordi farverne bare er gode. Det skal blive til et tørklæde til mig på et tidspunkt. 10 nøgle løve Iceland til 8 kr. nøgle. Sidst men ikke mindst 4 nøgler Lima i sort og petroleumsblå, som gerne skulle blive til et par skumfiduser på et tidspunkt.

Løve Iceland er straks kommet på pindende til en trøje til Marcus med snoninger og raglan til Marcus.

Jeg vil læne mig tilbage og nyde et par timer i hjørnet med strikketøjet i hænderne. Kan i have en god søndag.

You might also enjoy:

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *