Et styks barnevognstrøje, uden knapper som sædvanligt kan jeg vel næsten sige efterhånden. Jeg hader at sy knapper i og det bliver først gjort i sidste sekund. Nu har denne ikke lige umiddelbart en modtager. Jeg tror den endte med en str. ca 18 mrd – 2 år og vil måske passe min fættes dreng.
Jeg har ændret en del i den. Den er strikket med raglan ærmer i stedet for tilsatte ærmer, hvilket ikke var helt planlagt og nogle steder passer de retstrikket streger ikke, men jeg tror ikke det bliver set i brug. I stedet for lynlås har jeg strikket en kant med knaphuller i og skal som nævnt have syet knapper i. Sidst men ikke mindst er hætten strikket lidt for godt befindende. Mit maskeantal i halsen passede ikke med opskriften efter raglan ærmerne, så den er strikket lidt ud af hovedet.
Den er strikket i dobbelt strømpegarn og er derfor lige til at putte i vaskemaskinen uden nærmere tanker og det er nok det vigtigste hvis strik i den aldersgruppe skal bruges.
Fakta:
Mønster: Kiwi fra “hønsefødder og gulerødder” af Annette Danielsen.
Pind: 4 mm
Garn: Strømpegarn holdt dobbelt, det marineblå er Wool-time fra stof og stil og det hvide har jeg ingen ide om, en rest uden banerole.
Forbrug: 240 gram
Størrelse: knap 2 år.
Ændringer: En del, se ovenfor.
Hot or Not: HOT, Jeg synes den er blevet ganske god, og jeg må ud og finde en modtager.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg har lyst at strikke i disse tider. Strømper er helt udelukket, jeg endte faktisk med at slagte et par, som kun lige var startet på, de har ligget mere end et halvt år således og nu er de væk. Hvis et bestemt projekt ikke tiltrækker mig, så midster det livet, jeg gider ikke at bruge min tid på at nu ligger der også det og det…. Nej væk med det.
Men jeg synes ikke helt jeg har lyst til noget som helst, det eneste der trækker bare lidt er sjaler og tørklæder, men jeg bruger ikke selv sjaler og det er begrænset hvor mange tørklæder jeg selv kan bruge. Min mor og svigermor har allerede deres behov dækket. Det sidste shetland Triangle ligger blot og venter på en modtager.
Jeg startede et minikongerige i mørk rød, måske er bordeaux nok nærmere den rigtig beskrivelse en dag jeg manglede et strikketøj der var let at tage med og det tror jeg forsætter med for nu og så må vi jo se hvad jeg finder på.

Den er rigtig fin.
Den er jeg sikker på brugerne bliver glad for.
Den er flot, god ide med raglanærmer
Din trøje er flot, jeg syntes det er en god ide, at du strikker til lageret, der skal nok komme en glad modtager af trøjen.