Produktudvikling

Jeg har strikket strømper i en 6-7 år er det vel efterhånden og i gennem den tid er det en del par der er kommet af mine pinde. Jeg startede med en opskrift fra Markno mindes jeg og har igennem årene prøvet flere opskrifter. Jeg har efterhånden sammensat min egen, som jeg synes sidder bedst på foden, med små detaljer, som gør det hele til den perfekte strømpe.

Normalt strikker jeg med alm. 4 trådet strømpegarn på pind 2½, denne gang har jeg nappet pind 3 til brugsens strømpegarn, som nok er det mest solide jeg kender. Det er dog lidt tykkere og for at det bliver knapt så kompakt, som bliver det strikket på pind 3.

Jeg bruger magic loop til at strikke, jeg har en tilpas lang rundpind og nyder at jeg er fri for at holde styr på 5 små pinde og får færre skifte undervejs.

En af detaljerne er hælkappen, som jeg strikker således:

1 pind: (retsiden): 1 m løs vrang af, 2 r, *1 m løs af, 1 ret*. Gentagt ** til der er 3 masker tilbage, som strikkes ret.

2 pind (vrangsiden): 1 m løs vrang af, 2 r, vrang til der er 3 masker tilbage, som strikkes ret.

Gentag pindene til hælkappen er lang nok. Disse pinde giver dels en fin kant at samle masker op i, retmaskerne gør samlingen bliver pæn, og maskerne der tages løs af giver lidt ribeffekt til hælen.

Jeg strikker en kilehæl efterfølgende og de masker jeg samler op langs hælkappen strikker jeg drejet ret i først omgang, så jeg undgår huller og løse masker. Indtagningerne har jeg også leget med igennem tiden og har fundet  den måde jeg synes de kommer til at ligge flottest på.

Indtagningerne på tåen bliver strikket efter sokkekompasset fra “das geniale Sockenbuch”, som jeg købte for en del år siden. Jeg kan faktisk indtagningen fra 56 og 60 masker i hovedet efterhånden, så jeg er fri for at have den med rundt.

Detaljer, som alle er bygget på igennem årene, som gør at jeg synes jeg får dels det flotteste resultat, og samtidig en strømpe som sidder rigtig godt på foden.

Fakta:

Mønster: Mit eget, som er udviklet over tid.

Pind: 3 mm

Garn: Brugsens strømpegarn,

Forbrug: ca 90 gram gætter jeg på, jeg har ikke vejet dem.

Størrelse: 39

Ændringer: 

Hot or Not: De skal nok blive brugt, skafterne er længere end normalt, jeg ser frem til at bruge dem i vinterstøvlerne en kold vinter dag.

Og så har jeg forkælet mig selv i sådan en grad. Jeg er stor fan er Addis pinde og strikker nærmest ikke på andet. Jeg er ved at have en god samling fra 2½ mm til 4 mm, men der over har jeg ingen. Jeg har derfor investeret i et Addi Click sæt og har taget det i brug. De føles som de traditionelle Addi rundpinde og jeg er godt tilfreds.

Jeg er overbevist om jeg kommer til at slide det op hvis det ellers kan lade sig gøre. Det er godt nok en slat penge at ligge på en gang, men jeg har nok et sted mellem 10 og 15 alm rundpinde, som jo alle også koster en del, så mon ikke det ender med at være det samme i længden.

Follow on Bloglovin

242 kommentarer til “Produktudvikling”

  1. Lækre sokker… det er dejligt at have et sokkemønster man bare kan i hovedet 🙂

    Tillykke med de nye pinde. Jeg var så heldig at få et sæt pony pinde som også skrues sammen. Jeg har haft dem siden foråret og har stort set ikke brugt andet siden.

  2. Tak for din lille forklaring om hælstrik – jeg har før tænkt på, hvordan du havde strikket det for at få den lidt specielle ribeffekt.
    Det må prøves på det næste par, jeg skal lave.
    Fedt med nye strikkepinde. Jeg har selv Knit Picks og bruger næsten ikke andet.

Lukket for kommentarer.