Hverdagen

Gid jeg kunne sove længe

En gang kunne jeg snild sove længe – langt op ad formiddagen. Så fik vi ungerne og i mange år var det en sjældenhed at sove længe og efter de selv begyndte at sove længe må jeg erkende det er en saga blot for mig. Langt de fleste weekenddage vågner jeg mellem kl. 6 og 6.30. I vinteren bliver jeg dog ofte liggende henad 7.30 inden jeg forlader dynens varme, mens jeg resten af året gerne står op og forsvinder en tur ud i det blå med Askur ved min side.

Det er så fantastisk at forsvinde ud i solopgangen en dag som i dag, som byder på vindstille, frostvejr og en helt klar himmel med musik i ørerne. Derhjemme ligger resten af familien og sover uden at ane hvad de går glip af – og ofte ligger de der længe efter jeg er kommet hjem igen.


Ellers er dagen næsten uden planer – vi skal lige et smut til Aalborg og prøve en Blazer, som kunne være et bud på en del af konfirmationstøjet. Den næste og sidste konfirmation venter lige om hjørnet – helt præcist den 27 april – og dermed når vi dem faktisk begge 2 inden for 12 måneder. Det er godt opsparingen har været igang længe for det er en halv-peberet fornøjelse.

Jeg har udnyttet morgen og dejen til boller til drengenes madpakker står i køleskabet, hvor det kan få lov at hygge sig til en gang sidst på eftermiddagen. Askur er som sagt luftet og bortset fra en maskine tøj og lidt indkøb er dagen hvis åben til hvad end vi får lyst til.

Follow on Bloglovin