Skip to content

Lige om lidt…

Vi har formået at samle en større del af livets store fester inden for ganske få år – det hele startede ud med vores Kobberbryllup i november 2015, hvorefter vi dog havde cirka 1½ år til næste den næste store begivenhed – ældstes konfirmation, som var i maj 2017 og vi er netop startet på planlægningen af yngstes den 27 april i år. Dertil skal det siges at vi også lige nåede at presse en 2 gang rund fødselsdag ind i efteråret, så dels er fest budgettet ved at være godt brugt, dels er vi ved at være i træning med hensyn til planlægning af fester – måske der er en fremtid der.


 

Mine drenge er som nat og dag – og det bliver deres fester også, ad den simple årsag de har vidt forskellige ønsker  for dagen. Ældste blev holdt hjemme i telt efter hans ønske og han endte op med at have en helt igennem fantastisk dag – yngste har som sådan ikke nogle ønsker til hvor og vi har derfor valgt vi skal være ude og dermed minimere arbejdsmængden betragtelig. Lige så få ønsker han havde til hvor, lige så mange ønsker har han til hvordan, så det bliver spændende at se om vi får skruet en dag sammen, som lever op til hans forventninger.

Og kan moderen så følge med? nej, det er nok ikke helt gået op for hende at hun lige om lidt har 2 unge mænd – og ikke 2 små drenge. Jeg har det på mange områder som om det var i forgårs at de kom til verden. Jeg føler mig ikke ældre, men kan omvendt godt mærke at vi er et andet sted i livet end da vi havde små børn. Gemalen og jeg begynder at have meget mere tosomtid – og det kræver lidt træning at finde ud af det faktisk er helt ok.

Follow on Bloglovin