Hverdagen

En tur i skoven

Vi elsker at komme i Den Jyske Skovhave ved Skørping med Askur – det er en hundeskov, som dels betyder han er fri for snoren helt uden dårlig samvittighed, men også at der er masser af andre hunde at lege med. Frostvejret gør ofte at han bliver meget mere fjollet i hans leg end han ellers gør og det var som om vi havde en stor hvalp igen.

Den Jyske Skovhave kan virkelig anbefales uanset om du kommer med eller uden hund. Den består af en stor samling af forskellige træer fra hele verden og det er i sig selv en oplevelse. Ved næsten alle træsorterne står der lidt om hvor de stammer og andre mere eller mindre nyttige oplysninger. Der er mere end 150 sorter i skoven og modsat mange andre hundeskove er der rent faktisk tale om det er en skov og ikke blot en mark med et hegn omkring. Går man lidt på kryds og tværs kan man rent faktisk også få en gåtur ud af det på nogle kilometer.

Jeg havde kameraet med under armen igen, måske vi kan ende med det er en vane igen at have det med, og fik et par fine billeder af Askur. Han er en super flot hund med hans aftegninger og faktisk nem at få gode skud af.

Det varer ikke længe før han bliver 3 år, jeg forstår slet ikke hvor tiden er blevet af siden han flyttede ind i familien, han er en helt naturlig del af familien og jeg tror slet ikke drengene kan huske længere at vi havde et par år uden hund.

Follow on Bloglovin