Hverdagen

Endelig er sæsonen her…

Vi har ventet på campingsæsonen skulle starte i år, længelsen har været meget stor i år og allerede ugen inden påske blev vogn og gulv lagt på plads, så det blot var teltet der manglende da påsken ramte. Og da påsken endelig kom blev den tilbragt i campingvognen fra start til slut.

Vejret var koldt, vindstille og helt ok bortset fra en enkle aften, hvor vi alligevel opgave at holde varmen i teltet. Vi har 2 varmeovne, så normalt er det slet ikke noget problem, men denne ene gang krøb vi alligevel i vognen med en film.

Vi ligger sammen med 2 hold venner og indtil videre forgår madlavningen i fællesskab – primært uden for på vores grills og indtages i fællesskab med masser af hygge. Vi har en tradition om der ofte lige skal en Irsk kaffe til inden vi tørner ind.

Noget nyt for os er drengene ikke er særlig stor fan af camping længere og vi har derfor valgt en campingplads tættere på hjemmet, så cirka halvdelen af dagene herude er vi uden børn og det er en helt ny oplevelse.

Askur og jeg er ofte de første der forlader sengene og traver ud i det blå. Efter hjemkomsten har vi ofte yderlig en ½ time før der bliver liv både hos os selv, men også ved vennerne. Kaffen sættes over og jeg nyder den halve time alene.

Campingpladsen ligger lige på kanten af vildmosen og med Kattegat lige om hjørnet, det betyder et rigt dyreliv og masser af natur til gåturerne.

LIge nu er planen at vi skal være her frem til sommerferien, men ender vi med en skøn sommer, så kunne det godt være vi bare blev her til efteråret. Gemalen er desværre forsat sygemeldt og ungerne er svære at trække med, og skulle vi gøre os håb for 3 uger med dem, så kræver den nok en udlandstur – og meget tyder på det ikke lige er i år det bliver, men nu må vi se.

Follow on Bloglovin