Hverdagen

En tur på hesteryg

Vi var en tur ud af huset med firmaet her torsdag og fredag. Vi har efterhånden været mange gange på Slettestrand Feriecenter, som ligger lige på kanten af vandet i de mest fantaktiske omgivelser. Indholdet af de 2 dage var en kombination fagligt indhold og teambuilding aktiviter. Torsdag bød på en tur i skoven, hvor vi brugte eftermiddagen i skoven – vejret var lidt skiftende, men heldgvis ventede regnen med at komme til den sidste halve times tid.

Fredag startede med forskellige aktiviter – og jeg havde været så modig at jeg havde meldt mig til ridning. Jeg har for mange år siden redet en lille bette smule og er helt bestemt hvad jeg vil betegne som nybegynder, så det var lidt spænding jeg kom op på hesten.

Vi brugte et par timer på hesteryg og det gik over alt forventning. Efter den første halve time, som gik primært med at holde balancen begyndte der at være overskud til at nyde naturen omkring mig. Vi red igennem skoven og ned på stranden – en virkelig flot tur og det er noget helt andet at opleve naturen fra hesteryg.

Da jeg lige hoppede ned fra hesteryggen var mine ben noget ømme, men det fortog sig hurtigt – og dagen derpå er der ikke noget at mærke, så helt igennem en fantatisk oplevelse, som bestemt kan anbefales – også selv om du ikke har siddet på en hesteryg før.

Follow on Bloglovin