Strikkerier

Rigmors T-shirt

Vi har et hold venner der sidste sommer fik en efternøller – en ønsket lille pige, som jeg før har haft gang i pindende til. Sidste gang var pigen nået at blive lidt større end forventet og den Rigmors t-shirt jeg havde strikket der når hun ikke at få meget fornøjelse af, så en ny måtte naturligvis på pinden.

Jeg har strikket i helt alm. bomuldsgarn og er dermed yderst sommervenlig – hvilket må jo må siges at være nødvendig i år – og skulle den passe ind i efteråret er jeg sikker på en langærmet body under vil gøre den forsat er yderst anvendelig.

Jeg er vild med det lille hulmønster, som er så simpelt og alligevel gør den meget pige – også selv om farvevalget denne gang ikke er så piget. Den er supernem at strikke og er næsten af pindene igen før den næsten er kommet på.

Jeg har valgt at slå ekstra masker op til ærmerne – jeg synes PetiteKnits modeller er meget smalle i ærmerne, mens Ella forsat har godt med elastikker, så var det nødvendig at korrigere lidt. Jeg kan faktisk ikke huske om jeg slog 4 eller 8 masker mere op i ærmerne, men det var deromkring.

 

Fakta:

Mønster: Rigmors T-shirt.

Pind: 3 mm

Garn: Olines Cotton, købt ved Garnudsalg.dk

Forbrug: Under 100 gram – men jeg ved det faktisk ikke præcist.

Størrelse: 1-2 år

Ændringer: har lavet ærmerne bredere – 4 eller 8 masker. Jeg har ikke helt styr på om jeg har taget flere gang ind til Reglan’en – jeg har blot strikket så jeg synes det passede.

Hot or Not: Så fin – og pige på trods af farvevalget.

Follow on Bloglovin