Familien, Ferie, Hverdagen

Sommerferie med 2 teenagere

Drengene er blevet så store at de ikke sådan er til at lokke med til hvad som helst, for dem trækker kammerater, computer og deres egen verden mere end deres forældres. Samtidig er vi lidt bundet af Gemalens situation, som gør vi desværre ikke kan tage med dem med ud i den store verden, for så havde vi nok have deres opmærksomhed mere end et par dage af gangen.

Den ældste er dog kommet dertil han synes det er hyggeligt at sidde om aften sammen, spille et par stil, drikke en øl eller 2 eller fire med musikken spillende i baggrunden, men resten af dagen gider han faktisk ikke.

Campingvognen stor forsat på Dokkedal Camping, hvor den blev sat i påsken, så ferieplanerne i år bestod af en weekend på Sjælland med Bedstemor og Bedstefar, og så ellers nogle småturer ud i det blå kombineret med nogle hjemmedage for drengene.

Vi startede ud med en ønskeliste fra drengenes side og jeg tror faktisk vi når det meste – en af de ting de havde skrevet på var en tur på Mou Gokart bane, så det brugte vi et par timer på. De sussede rundt i et kvarter og synes det var fantatisk. De har begge kørt gokart en enklet gang før, men det er nolge år siden, så de startede lidt stille ud inden de turde at give den gas.

Planen er vi på et tidspunkt skal se om vi kan samle nok til at køre et Grand Prix, så konkurrence elementet også kommer ind, så det var god træning bare at få lov at køre de 2 på banen – måske de skal have lov igen på et tidspunkt.

Vi kom af med 450 kr for 15 minutter inkl hjelmhue – og ja det er mange penge, men det er omvendt en fornøjelse at se deres blik før, under og efter – de nød det – og det er jo meget værd.

Follow on Bloglovin