Billeder, Familien, Hverdagen

Kællingbjerg

Søndagen viste sig fra sin helt fantatiske side med blå himmel, sol og ingen vind – og en tur ud i det blå var et must. Askur og jeg er flittig gæste på områdets veje i dagligdagen og ind i mellem trænger vi til at se noget  – nyt især når solen brager ned over os.

Efter lidt forhandling frem og tilbage blev beslutningen at vi ville køre i vildmosen og gå turen til Kællingbjerg – for det havde vi ikke gjort før.

Turen er knap et par kilometer igennem skov, mose og over en græsmark inden man stiger ret kraftigt til vejrs. Belønningen på toppen er bestemt turen værd – man kan se hele vejen omkring – både over mosen og helt til Muldbjerge, men også ind over landet. Vi satte os og nød bare øjeblikket en stund, solen var skøn og vi trak vejret helt ned i maven.

Efter lidt tid tog vi os sammen og travede retur til bilen og vendte næsen hjemad. Vi har haft fornøjelsen af ældste i weekenden, som var hjemme fra efterskolen for første gang. Jeg havde savnet ham enormt – faktisk kommer det bag på mig hvor meget. Jeg ved han har det godt – han elsker allerede efterskolelivet og faktisk har jeg selv skubbet på at han skulle afsted. Jeg ved det gør ham godt – jeg ved det er i blandt de bedste beslutninger der er truffet for ham indtil nu – men alligevel er savnet der dagligt. Så weekenden har været stornydt – og så må jeg klare mig nogle uger igen med en snap i ny og næ.

Follow on Bloglovin