Familien, Hverdagen, Mig

og inden man fik set sig om….

så sluttede sommeren – 6 fantaktiske måneder gik alt for hurtige og inden vi fik set os om var det tid til at pakke ned igen. Vi har i år været på Dokkedal Camping ved østkysten, hvilket har været en helt anden oplevelse end de par år vi havde ved vestkysten. Vi har elsket alle udendørstimerne, som sommeren og den østlige placering har givet, sammenholdet på pladsen, den indendøres swimmingpool – især i foråret og meget andet, men har savnet de brede strande og det liv det giver.

Vi har ligget samme med gode venner og har nydt timerne sammen med hygge, spil og madlavning. Drengene derimod er ikke så stor fan af Camping mere – de har andre interesser efterhånden. Ældste kan trækkes med når der er udsigt til en hyggelig aften i forteltet med god mad og et par øl, yngste derimod skal trækkes med og befinder sig bedst med sin telefon – forhåbentlig ændre det sig igen.

Som planerne ser ud skal vognen ikke stå fast næste forår, forårs sæsonen er kort og med ældste på efterskole duer det ikke vi forsvinder på camping de weekender, hvor han er hjemme og med yngste der ikke rigtig gider så bliver prioriteringen vist at tage nogle weekendturer ind i mellem, men først venter en lang vinter med indendørshygge og staringlys herhjemme – men det er nu heller ikke så ring endda.

Follow on Bloglovin