Kategorier
Camping

Madrasser, hynder og sengetøj

Det var en skøn dag da vi endelig var kommet til at begynde at ligge madrasser og hynder i vognen igen – færdig var vi bestemt ikke på det tidspunkt.

Det gav et helt andet udtryk da alle de hvide flader blev brudt af lidt farve – og dog har vi så hvidt sengetøj i campingvognen. Det er passede fint i Wilk’en da der var masser af farver, men det kan være jeg skal ned i stakken af sengetøj og se om der måske findes noget andet end hvidt der kunne flytte i campingvognen på sigt.

Gardinerne er plissegardiner fra et Isabella fortelt, som mine forældre havde liggende, de viste sig at passe fint i bredden til vinduerne i vognen. De gamle var meget brune, tunge og falmet, så dem havde vi ikke lyst til at have op igen, så en anden løsning skulle der til.

I den anden ende er der en lille siddegruppe. Betrækket har været af hynderne og har fået en gang vask, mens selve skumgummiet har ligget i solen det meste af april måned, så det er luftet godt igennem.

Undervejs var vi ved at snakke nye hynder i den ende, men dels var de orginale så fine i betrækket, dels var der ikke en billig løsning til erstatte dem – og de passer jo fint i den lille vogn.

Nu var vognen klar til en lille køretur, vi skulle låne lidt værktøj til at lave gulvet med – og det var altså ved mine forældres sommerhus og så kunne vi passende have den første overnatning hos dem.

Follow on Bloglovin

Af Janne

41 år, gift og 2 aktive drenge på 14 og 16. Strikker, bager og meget andet, elsker at samle folk omkring mig og er god til at finde overspringhandlinger. Ivrig fotograf med varierende resultat, elsker mit job - til tider nok lidt for meget.