Skip to content

Ferie – du er velkommen anset hvad…..

Ferien er godt i gang og har allerede budt på mange gode timer. Dog startede den ikke helt som planlagt. Gemalen og jeg havde planlagt en tur i vildmosen og havde pakket køleskabet med mad og vil lige trille en tur rundt derude før vi fandt et sted at lave aftensmad. Desværre nåede vi ikke så langt før Espacen ikke mente vi skulle videre og aften blev brugt på at vente på vejhjælp i stedet. Vi ved ikke hvor meget motoren havde taget skade, men var ret enige om at det var ensbetydende med det var slut for vores vedkommende.

Søndagen gik derfor med jagten på en afløser og heldigvis fandt vi den rigtige bil til den rigtige pris MED anhængertræk, så vi igen kunne komme ud i det blå med den lille vogn.

En af ferieplanerne var en campingdate med gode venner, så onsdag pakkede vi vognen og drog afsted. Målet var lige om hjørnet i Hadsund, men alle vilkår var tilstede for nogle gode dage. En ting jeg vægter utroligt højt når vi vælger lokation er vand i form af hav, fjord eller en stor sø. Min og Askurs dag starter bare bedst med en morgentur der indeholder vand ad en eller anden art.

Dagene blev brugt på hygge, små eventyr i området, god mad – og de fleste dage også en morfar. Vi fungerer rigtig godt sammen med det praktiske og alle gør deres indstats for det bliver nogle gode dage sammen.

Området omkring Hadsund er på den ene side kendt, på den anden side oplever man gerne tingene på ny når tempoet bliver sat ned og der er tid til bare være i det. Campingpladsen ligger med udsigt over Mariager fjord i gå-afstand fra byen. Selve pladsen er pæn og ren, men uden fancy faciliteter, men der er hvad man har behov for. Det er hyggeligt at sidde med udsigten over fjorden og følge med i livet på vandet.

Den lille vogn fik et nyt fortelt lige ind ferien, vi fik det løst opsat hjemme i indkørselen inden afgang og det krævede lige en lille tilpasning før det kom til at sidde pænt.

Vi har et udestående til den lille vogn forsat, den har lige nu hjulene på fra vores trailer fordi vi skifter lidt mellem om den skal have 10 eller 13 tommer hjul på. Lige nu køre den på 13 tommer, men i forhold til fortelt – og nu også den nye bil vil det helt sikkert passe bedre med 10 tommer. Uanset hvad bliver det først til foråret, så vi kan nå at ændre mening mange gang endnu.

Næste tur ud i det danske sommerland er allerede planlagt…

Follow on Bloglovin