Skip to content

Sidste tur i ferien

Vi var jo kort hjemme og vende efter langå – helt præsist 24 timer blev det til inden næsen blev vendt mod Øster Hurup, denne gang sammen med drengene. Der ventede en aftale med Bedstemor og Bedstefar på Øster Hurup Camping om nogle dage samme. En tilbagevendende aftale vi vist har lykkes at gennemføre siden Marcus var 1 år i en eller anden varians. Det har oftes været på en campingplads igennem årerne.

Drengene havde telt med, da vi jo ikke længere har plads til dem begge i vognen, et helt bevist valg, som de begge var med på. Det er alligevel så sjældent at de er med efterhånden.

Min dag starter som altid i selskab med Askur og en god travetur før resten af selskabet får øjne, denne gang gik det forbi bageren efter morgenbrød, når nu drengene var med skulle de da også forkæles lidt undervejs. Men ellers gik dagene med snak, hygge is spisning og hvad nu end man havde lyst til.

Vi spiser aftensmad sammen men morgenmad og frokost klarer vi hver især, vores rytmer er bestemt ikke ens og selv om måltiderne er hver for sig er der masser af tid sammen.

Den ene aften var mine forældre med til spisning og det lykkes os at klemme 8 mennesker og 1 hund ind i mine svigerforældres fortelt til en hyggelig aften med mad fra grillen, rødvin og hygge.

Fredag pakkede vi sammen, og vi afsluttede alle med frokost hos mine forældre i sommerhuset, hvorefter drengene blev kørt hjem. De have været sociale nok de forgående 3 dage mente de. Gemalen og jeg blev en dag i mine forældres indkørsel og fik en hyggelig dag med min lillebror med i købet.

3 ugers ferie kan gå lynhurtigt og alligevel var langt de fleste dage brugt på lige det vi gad. Vi nåede både at være på Camping med venner, alene og med drengene. Vi har virkelig prioriteret lokalområdet i år og det længste vi har været væk har været én times kørsel og alligevel har vi oplevet noget nyt.

Follow on Bloglovin

One Comment

  1. Det lyder hyggeligt, selv om campinglivet ikke er noget for mig.
    Vi har været hjemme hele Lasses ferie, hunden vil ikke køre bil.
    Pga corona, har vi ikke lyst til at køre i Den Gamle By eller lign.
    Vi plejer, at køre nogle ture, men vejret var ikke optimalt i år, det var nemlig de uger, hvor der var regn og overskyet hele tiden.
    Det har nu været tre dejlige uger, hvor vi har hygget med hinanden.

Comments are closed.