Skip to content

Hverdagen

Efter et underligt forår med alle mand hjemme langt det meste af tiden og en sommerferien har hverdagen nu ramt igen hjerhjemme. Det er som om man sætter lidt mere pris på den efter at den intense coronatid, hvor vi alle 4 var hjemme altid.

Men det er også en ny hverdag med kun 3 “voksne” herhjemme i hverdagene. Nicklas – den yngste blev afleveret på efterskole i midten af august måned og vi har kun lige haft ham hjemme på en enkelt weekend.

I hverdagene er vi så kun 3, ældste på knap 18, Gemalen og jeg. Vi kan for alvor mærke at drengene er store og vi er ikke bare 2 voksne og et par børn – vi er reelt 3 voksne om hverdagen. Det går over alt forventning, det lader til ældste er ved at være på den anden siden af teenagernykkerne og selv det at komme op om morgen begynder at lysne.

Yngste høre vi ikke meget til, det omhandler meste penge og andre praktiske foranstaltninger. Han går der oppe i 10 klasse og den vigtigste prioritet for ham er at blive klogere på sig selv og livet. Du skal ikke sige det til ham, men for mig er det faglige udbytte en biting i år.

Hverdagen er rimelig genkendelig for os, jeg starter altid dagen først i selskab med Askur. Vi skal altid lige runde byen før dagen er skudt igang. Jeg ynder så vidt muligt at møde tidligt på job, så klokken er ikke meget mere 6.30 før jeg triller ud af indkørselen, men det betyder også jeg er en time før hjemme end ellers og har nogle dejlig lange eftermiddage, hvor vi kan finde på hvad end vi lyster – og ovenpå en underlig start på 2020 er hverdagen nu rar.

Follow on Bloglovin

One Comment

  1. Jeg går jo ikke på arbejde, men min hverdag ligner igen den sædvanlige, selv om vi ikke mødes med alle og enhver, og jeg handler kun tidligt eller sent, hvor der ikke er så mange mennesker. Jeg undgår også at være steder, hvor der er mange fremmede samlet. Jeg glæder mig til vaccinen er klar 🙂

Comments are closed.