2021 startede med tomme pinde og jeg havde ikke næste projekt planlagt. Mit garnlager er en uoverskuelig størrelse og reelt består det primært af rester fra andre projekter og nogle enkle cones. Jeg måtte en tur i lageret og på ravelry med min strikkefasthed for at finde et nyt projekt. Efter lidt søgen faldte jeg over Clapton af Isabell Kraemer.

Flerefarvestrik er noget jeg har gjort meget lidt i og når jeg endelige har kastet mig ud i det har det været med tungen lige i munden og med varierende succes, men der findes så mange fine trøjer med flerefarvestrik på bærestykket, så der er jo ikke andet for end at gå i træningslejr.

Den brune er fra en cone højlandsuld fra Garnudsalg, mens de 2 kontrastfarver er begge er shetlandsuld – også fra Garnudsalg. Jeg tjekkede ikke lige min strikkefasthed og den har åbenbart ændret sig lidt siden sidst jeg strikkede i højlandsulden, så jeg måtte ud i lidt tilpasning i slutningen af bærestykket i forhold til opskriften, så er det godt man har lidt rutine at kan trække på.

Jeg er ikke nødvendigvis fan af at strikke i højlandsulden, men omvendt så elsker jeg resultatet efterfølgende, nok især i enkeltråd. Resultatet er en lun og let trøje, som er rar at have på indendørs.

Opskriften er beskrevet således at man slå op og starter direkte på bærestykket, hvilket vil sige at man enten strikker ribben efterfølgende eller også lader kanten stå rå. Det sidste var jeg ikke lige til, så jeg samlede masker op efter at have prøvet trøjen på og kunne derfor lave ribben så den passende mig, det er et trick jeg straks har taget til mig og har genbrugt i den nuværende projekt, selv om der var lagt op til at man strikke ribben først.

Alle kanter er derfor også lavet med italiensk aflukning, en teknik jeg virkelig aldrig har forstået indtil jeg satte mig med med Knitting for Olives video på YouTube og endelige knækkede koden. Jeg har siden hen brugt det nærmest på alt, det er lidt tidskrævende, men jeg synes finish bliver så meget pænere på 1 x 1 Rib end de mere traditionelle aflukninger, så det er tiden værd. Jeg har sidenhen også knækket maskesting, som også har været en mysterium for mig.

FAKTA:

Pinde: 3½ mm mindes jeg

Garn: Den brune er højlandsuld, mens de 2 andre er shetlandsuld.

Forbrug: Jeg har ikke vejet det, så aner det ikke.

Størrelse: Jeg startede med en large 😉

Ændringer: Min strikkefasthed var helt i hegnet, så jeg undlod en række udtagninger i bærestykket og tog resten på rutinen.

Hot or Not: Hot, den passede lige ind i stakken af lune trøjer.

You might also enjoy:

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *