Dagen i dag startede med at Marcus vågnede og ikke kunne støtte på sit ene ben, han humpede godt nok lidt i går aftes, men ikke noget vi tænkte over. Da lægerne jo havde lukket i dag gik turen afsted til vagtlægen som mente at at han havde forstrukket et ledbånd der sad mellem hoften og skambenet, og det gerne skulle blive bedre i løbet af i dag igen. Det er også gået fremad, så vi håber at hun har ret.

Ellers har dagen gået med tegnefilm i lange baner, for når man nu ikke kan lege skal der noget andet til, så Playhouse Disney har kørt meget idag. Ellers er der lavet lidt oprydning, for en uges tid siden fik vi sorteret lidt i vores papirer og dem der har nogle år på bagen bliver arkiveret på loftet. Spanden og kluden er også motioneret lidt og støvsugeren står og kalder inden det vist må være godt for idag.

0506-1.gif

Der har også været tid lidt strikketøjet. Jeg mangler vel et halvt ærme på munken nu og er godt i gang med stikkelsbær i blåt. Den kan nu godt blive lidt ensformlig med alt det retstrik, men jeg varierer lidt med munken ind imellem.

Jeg har lige taget en æbletærte ud af oven og det skal blive godt at sætte tænderne i den sammen med en klat flødeskum. Den er bagt efter Karolines opskrift på pæretærte og i mangel af pærer blev det til en æbletærte.

0506-2.gif

You might also enjoy:

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *