Sokkerne til SKP2008 er færdige. Jeg havde sat mig selv på noget af en udfordring, da de både er strikket fra tåen og op og samtidig begge på 2 rundpinde. Det sidste er jeg meget glad for nu, nummer 2 er altid knap så sjov som nummer et, men nu er de begge færdige.

Jacobean Socks

Fakta:

Mønster: Jacobean, kan findes her

Pind: 2 stk. 2½ addi Lace, 60 cm.

Garn:   Regia et eller andet fra lageret

Forbrug: 70 g

Størrelse: 39

Ændringer: Stort set ingen, jeg har brugt denne opskrift omkring hælen, men da jeg faktisk ikke har læst den opbrindelig opskrift på dette punkt aner jeg faktisk ikke om der er ændringer. Desuden glemte jeg den glastrikke midte i hver rombe, jeg opdagede det først efter hælen og besluttede om for at så måtte det være lige meget.

De er lukket af med EZ’s sewn bind-off ud fra denne vejledning (kør næsten ned i bunden). En metode som helt klart skal anvendes en anden gang, da den giver et fleksibelt resultat.

Hot or Not: Mønster er ok, grundopskriften helt i orden og super beskrevet… det har været dejligt at “slippe” for sok nummer to, så processen har været helt ok, men jeg skal nok lige vende mig til at strikke den vej 🙂

Jacobean Socks

Ellers er det blevet til lidt mere bamsestrik.

Trøje til Bamse

Fakta:

Mønster: Monkster’s Sweater,  kan findes her.

Garn: Rester af strømpegarn, strikket med dobbelt garn.

Forbrug: 46 gram

Pinde: 4.5

Størrelse: Bamse “Build a Bear”

Ændringer: Ingen

Hot or Not: Fin trøje… lige ud af landevejen uden detajler. Tager ikke længe at lave, men er tilgængæld lidt kedlig. Jeg tror jeg vil sige lunken.

 

You might also enjoy:

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.