Vi har haft sand mellem tæerne de sidste dage, vi har besøgt en ven med sommerhus i Julesminde. Sommerhuset ligger med ganske kort til vandet, hvilket har været nydt af alle mand. Vejret har været blandet, men ikke mere end den rette beklædning kunne løse.

Vi har rundet havnen i Julesminde mere en gang og dagene har bestået af hyggelig snak, lange gåturer, masser af tid til at tumle rundt på stranden. Ungerne har forsøgt at flytte en ikke uvæsenlig del af stenene fra stranden til vandet. De kan bruge timer på at kaste med dem.

I morgen drager vi videre og vil de næste dage befinde os inde i landet, så i morgen formiddag skal de sidste trækkes ud af sand og vand.
Jeg har aldrig været i Juelsminde, men der ser dejligt ud
Så skal du tage håndværkeren og kameraet med på tur en sommerdag, der er så dejligt i Julesminde
Pingback: Vejen til himlen » Blog Archive » Home – Sweet home