4 uger er der forsvundet uden jeg helt ved hvorhen. Tiden går med job, unger og praktiske gøremål. Jobbet er superspændende og som forventet går der mange timer med det, men det er på ingen måde en sur pligt – tværtimod.

Lidt efterårsferie er det dog blevet til. Torsdag forsvandt vi over til Bedstefar og Bedstemor en tur. Ungerne har spurgt mange gang den sidste måned hvornår vi skulle besøge dem igen og lige pludselig gik planerne op i en højre enhed. Det blev til 2 døgn med snak, leg, hygge, sent i seng – alt hvad en miniferie skal indholde.

Turen der over, sprang vi let og elegant over Fyn, og nappede i stedet en tur med hurtig færgen. Det er så let og tiden på færgen går som en leg, når man har børn der reelt ikke gider at køre i bil.

Vi går lidt med planer om at skifte den ene bil til foråret og er ikke helt sikker på til hvad, så vi efterlod ungerne ved bedsteforældrene og smuttede et par timer for at kigge på en mulig model. Modellen er ikke solgt herhjemme officielt og i øjeblikket er der en 3-4 stykker til salg, så der står ikke ligefrem en på hvert gadehjørne. Bilen stod på Amager og der var lige tid til et kort kig til Øresundsbroen, selvom det var på afstand.

De store broer fascinerer mig utroligt meget, det er enorme bygningsværker, jeg har stribevis af billeder af storebæltsbroen og hvis vejret er til det, bliver kameraet hevet frem hver gang. Hjemturen var via storebælt, men der regnede, var diset og ikke mindst så blæste der temmelig meget, så for engang skyld lå kameraet i tasken.

Vi var hjemme igen i går aftes, dagen i dag skal bruges til lidt vasketøj, en støvsuger, desuden har vi en hund, som skal hentes hjem igen. Lige om lidt brager hverdagen løs igen og jeg ser faktisk frem til det 😉

You might also enjoy:

1 Comment

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *