Jeg har tidligere skrevet om Rømø, hvor mine bedsteforældre havde Kommandørgaarden frem til 1949, hvor den blev solgt til nationalmuseet, som var fra min Bedstemors familie. Min Bedstefar stammede fra Hjarnø, en lille ø i Horsens fjord, som man kommer til ved at sejle ca. 5 minutter fra Snaptun.

Min Bedstefar vil være blevet 100 år i år og en del af familien tog det som andledning til at forsøge at samle familien en dag og naturligvis blev det på Hjarnø.

Vi mødtes til frokost i Cafe Den Gamle Smidie en kilometers penge fra færgelejet, beliggende ved siden af min Bedstefars fødested. Efterfølgende kom, hvad man kan kalde den lokale turguide og gav en rundvisning på øen. Et af  de steder vi stoppede var ved Kirken.

Det er danmarks næste mindste kirke med plads til 50 personer og så vil jeg endda sige at man vil sidde noget tæt, men det må være landets bedste udsigt for en kirke, på det nederste billed kan man se vandet i baggrunden – faktisk tror jeg ikke man kan bo på øen uden at kan se vand i en eller anden retning. Det er en utrolig smuk ø.

Mit efternavn stammer fra en af øens gårde, da mine oldeforældre fik lov at bruge navnet fra familiegården, det er så ikke den, hvor min bedstefar er opvokset.

Det var sjovt at se øen igen, det er mange år siden  – faktisk nok ca. 20 år siden, at jeg har været der sidst. Det var hyggelig at se et hjørne af familien, som man ikke ser så ofte og var helt bestemt værd at bruge den sidste feriedag på.

You might also enjoy:

2 Comments

    1. Det var da sjovt, det er en hyggelig ø. Vores Turguide fortalte at det ikke var hvem som helst der komme blive gift i kirken, man skulle have tilknytning til stedet. Jeg kunne godt forstille mig at kirken ellers vil blive overrendt.

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *