I går morges var vi ude af døren kl. 7.00 – hvilket sådan set er helt normat på en fredag. Turen gik bare ikke i skole og på arbejde men en tur til Sjælland. Vi var så heldige at få solgt vores gamle bil for en uges tid siden og jagten har stået på en nyere en af slagsen.

Den bedste bil til den bedste pris synes vi fantes i Roskilde og vi var så heldige at mine forældre skulle der over i går alligevel, så vi kunne få et lift. Bilen blev besigtiget, betalt i banken og omregisteret og så var eftermiddagen fri til besøg ved Svigerfar i Glostrup, som ventede med en sen frokost.

Hjemturen blev påbegyndt ved. 18.30 tiden, jeg havde regnet med at det lige passede med at vi kunne smutte en tur under Storebæltsbroen og skyde lidt billeder i solnedgangen, men pga. et vejarbejde kom vi lige 15 minutter senere end forventet, samtidig med at batteriet på kameraet begyndte at melde om lav strøm.

Vejret var ellers helt fantaktisk og lige før Storebælt fik vi øje på en luftballon der hang i luften.

Omstændighederne førte til at vi forblev på motorvejen, når jeg alligevel ikke vil kunne få så meget ud af det som ventet, drengene forholdt sig helt roligt på bagsædet af den nye bil og trafikken gled, så det valgte vi at udnytte. Jeg skød lidt ud af forruden – faktisk med et rimelig resultat.


Vi gjorde holdt i Randers og fik lidt at spise, ungerne gad faktisk ikke at køre mere der, så det var fint med en pause. Vi landede herhjemme efter en meget lang dag og og mange kilometer på landvejen omkring midnat og så var det ellers bare i seng og sove.

 

You might also enjoy:

1 Comment

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *