Jeg trængte til at komme ud og egentlig var drømmen en tur til Vesterhavet, men et vejrudsigten viste at været vil være knap så godt, og det blandet med en gang blæst og 2 børn, som helst vil værre fri endte vi med at lede efter andre mål.

Målet blev i stedet Limfjorden omkring Nibe og Aggersund. På vej til Nibe tog vi den direkte vej, men så snart vi ramte Nibe satte vi farten ned, vi startede med besøg ved Nibe Caravan center, ikke fordi vi lige manglede noget, men det kunne jo være man kunne gøre et kup på deres udsalg.

Efterfølgende blev bilen smidt ved haven og en lang gå tur var i vente. Vi havde ikke travlt, ungerne fik gået balance, kastet smut, kigget på alt det der var skyllet op ved de mange højvande på det sidste.

Vejret var skønt og ind i mellem kunne man komme til at tro det var  forår – i hvert fald et øjeblik, ovenstående billede kunne i hvert fald godt snyde mig. I det hele taget var det skønt at komme ud at lufte kameraet lidt – det er alt for længe siden sidst.

Drengene stille også velvilligt op til et par billeder, selv om de er tætte af deres fotograferende mor.

På havnen i Nibe var der en bygning der var påført “værftet”, det kan bestemt ikke være de store både der kommer derind, porten var en god stor garageport. Gemalen var henne for at lure ind ad vinduet og vente retur med der i hvert fald lå værktøj der inde.

I havnebassinerne var vandet blikstille og der var mange flotte spejlinger i vandet. Det kunne faktisk være svært at se hvornår en pæl var en pæl, eller blot et spejl i vandet.

Ungerne fandt også et legehus, eller det vil sige det sad på en pram, men sødt var det med navn, koøje mv.

Efter gåturen trængte vi til varmen igen og kravlede i bilen, vi forsatte turen ud igennem sebbersund og til højre, så kommer man op langs fjorden igennem Valsted, Stavn osv. for at ende ved Aggersund, hvor vi fandt en tiltrængt pølse. Hvad ellers vi så, viser jeg næste gang – men det er stort vil jeg godt love.

You might also enjoy:

2 Comments

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *