Tiden bliver væk her i huset, jeg kan slet ikke fatte at der kun er 1½ uge til jul, julegaverne er heldigvis næsten overstået – jeg mangler bare lige et par ting og så er det slut for i år. Men derudover har jeg en liste så lang over indkøb til juledagene.

Cinnabar er sat lidt på hold, jeg synes ikke at mønsteret fungerede i kauni effekt, og derfor endte det med at starten gik på Midnight moonlight, som egentligt var planen. For at mønsteret i cinnabar fremstår flot, kræver det et jævnt garn og det kan man ikke sige at kauni effekt er. Men jeg må se hvad jeg kan finde…

Munken får et par pinde engang imellem, men den trækker ikke lige nu. Jeg tror jeg vil finde et nøgle strømpegarn i varme farver og starte et par strømper til mig selv.

Ellers har jeg fået en gang blærebetændelse og det er bare surt, da jeg før den første graviditet døjede meget med det og skulle bare se på en kold sten for at få det. Hvad der har været årsagen til at det har holdt sig væk de sidste år vides ikke, men hold da op hvor er jeg træt af det hvis jeg skal til at have det at slås med igen. Jeg har igennem de sidste år fået indbygget nogle af de råd, som skulle forstille at holde det fra døren, som at huske at tømme blæren helt, lade være med at holde sig, husk at tisse efter sex og lade være med at sætte sig på noget koldt. Alle ting som jeg bare gør, men ikke tænker over længere og nu har jeg indkøbt tranebær-ekstrakt, som ligeledes skulle være med til at holde det væk. Så jeg håber at det er en engangsting…

Nå men jeg vil finde sofaen igen…..

You might also enjoy:

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *