Marcus fryser åbenbart sine tæer om natten, vi har i hvert fald et hyr uden lige når vi synes at hans Sovestrømper  skal vaskes og derfor er der nu lavet endnu et par. Det må siges at være et umage par, jeg har det ellers ikke godt med striber der ikke matcher. Det er faktisk lidt utroligt at strømper fra det samme nøgle kan falde så forskelligt ud, det skal dog lige siges at jeg havde en stor rest og en lille, som er sat sammen.

marcus.gif

Fakta:

Mønster: Efter Sokkekompasset med 48 masker.

Pind: 2½ økø fra bendixgarn

Garn:  Opal rester.

Forbrug: 40 g

Størrelse: 30

Hot or Not: Det er monteret på fødderne, det siger vist alt.

Jeg er nok nødt til at lave et par til Nicklas også, han var lidt misundlig og har prøvet marcus’. En str. 23 kan vel ikke tage lang tid.

Ellers har vi nydt dagen idag, vi har ikke lavet alverden – bare hygget os. Nicklas har taget en skraber på næsten 3 timer, vi endte med at vække ham, han sover normalt kun til middag i dagplejen, men han må jo have trængt til det. Marcus har fulgt i hælene af sin far det meste af dagen og de har givet græsplænen en velfortjent tur.

Ungerne er på vej i seng, jeg er kommet hjem fra min løbe tur og har været i bad, og nu vil jeg velfortjent finde sofaen.

 

You might also enjoy:

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *