Bloggen bliver ikke spammet med indlæg i disse dage, tiden tilbringes udenfor og som sædvanlig har væres kalender været fyldt op i maj og juni måned.

En af weekenderne har været tilbragt i sæby på Hedebo Camping til Årets træf i Club Renault Danois, hvor gemalen indtil årets træf har været bestyrelses medlem. Vejret kunne vi ikke klage over og der var blå himmel hele weekenden. Der blev snakket biler i lange baner og der var lige fra de helt gamle til nye, fra grimme til perfekte biler.

Ellers nyder alle mand det gode vejr og alle ledige timer bruges uden for. Ungerne er ikke til at drive ind og i seng og de fleste aftner ender det med et bad. Maden er simpel og det er noget af det bedste ved sommerens varme, tiden bruges i stedet for hygge og samvær.

Dagen i morgen skal tilbringes i Legoland sammen med onkel, mormor og morfar og sikkert en million andre mennesker. Turen har været planlagt længe og hvis jeg skal være helt ærlig havde jeg håbet på lidt skyer på himlen… og knap så meget varme. Der ligger vand i fryseren i store mængder, hvilket sikker bliver rart i løbet af dagen, hvis vi ellers overlever.

God weekend

 

You might also enjoy:

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *